De fleste UX-redesigns bliver bedømt på smag. Én i ledelsen savner den gamle knapfarve, en anden synes, forsidebilledet var bedre før, og så ender diskussionen som holdning mod holdning. Arbejdet kommer til at virke dyrt, fordi ingen på forhånd blev enige om, hvad det skulle flytte.
Det ændrer sig i det øjeblik, I skriver tallene ind i briefen og bygger målingen ind i løsningen. Det handler om ting som gennemførte opgaver, frafald i formularer og checkout, henvendelser til kundeservice og omsætning pr. besøg. Det er ikke pyntetal. Det er de resultater, et redesign enten leverer eller ikke leverer.
I denne guide får du en fremgangsmåde i fire trin: vælg de rigtige mål, notér et udgangspunkt med et mål og en periode, sæt målingen op mens der bygges, og vurder resultatet ud fra planen i stedet for den mest højlydte i lokalet. Til sidst får du en måleplan, du kan sætte direkte ind i jeres brief.
Hvorfor et redesign bliver bedømt på smag, indtil det får et tal
Et UX-redesign er en hypotese om, hvordan brugerne vil opføre sig. Det er ikke en leverance i sig selv. Hvis der ikke er sat et tal på, før designet går i gang, er den eneste dom til sidst, om folk kan lide det.
Derfor føles UX-arbejde ofte dyrt. Udgiften står på fakturaen, men gevinsten er usynlig, indtil nogen har skrevet ned, hvilke tal arbejdet skal flytte. Brugervenlighed handler om, om bestemte brugere når bestemte mål, ikke om hvor pænt interfacet ser ud. Og "det føles mere moderne" holder ikke, når der kommer en ny marketingchef eller en budgetgennemgang, for det er en holdning og ikke et bevis.
Det skal være på plads, før briefen bliver underskrevet
Forberedelsen er ikke glamourøs, men den afgør resultatet. Lås fem ting fast, før I sætter projektet i gang:
Data, I kan stole på. Tjek at Google Analytics og eventuel e-handelsmåling virker, ikke er filtreret forkert og stemmer overens med jeres ordrer eller regnskab. Brug aldrig tal, I ikke har kontrolleret, som udgangspunkt.
Én ansvarlig for målingen. Giv én person mandat til at godkende listen over mål, målsætninger og periode. Så overlever planen, når projektet går fra ledelsen til udviklerne.
Et udgangspunkt fra data, ikke fra hukommelsen. Hent historiske tal for nok måneder til at dække sæsonudsving, og notér udsalg, prisændringer og kampagner i perioden.
En måleperiode med datoer. Sæt start- og slutdato på, og gør perioden lang nok til at dække en hel salgscyklus. Ikke kun ugen efter lancering.
Målene står i briefen. Skriv listen over mål ind i det samme dokument, som beskriver designopgaven. Et slide fra kickoff-mødet er ikke en aftale.
Trin 1: Vælg de mål, redesignet skal flytte
Hold listen kort. Fokusér på to eller tre forløb, der tjener penge, fx at finde et produkt, vælge en variant eller sende en forespørgsel. Mål hvor mange der gennemfører, som en procentdel, ikke som antal klik.
Definér frafald i formularer og checkout, før I måler det. En almindelig formel er antal påbegyndte minus antal gennemførte, divideret med antal påbegyndte. Frafald betyder som regel, at kunden har ubesvarede spørgsmål i det øjeblik, de skal forpligte sig, ikke at de har mistet lysten. Tilføj andelen der lægger i kurven og konverteringen fra produktsiden, så I kan se præcis, hvilket trin der flyttede sig.
Tag også henvendelser til kundeservice pr. 100 ordrer eller besøg med, gerne sorteret efter årsag. Hvis mange spørger om det samme trin, er det et designproblem. Til sidst: omsætning pr. besøg. Det er et tal, ledelsen forstår, og det binder designbeslutninger sammen med forretningen.
Har I ikke en webshop, er det typisk henvendelser via formular, klik på telefonnummer og mail, der er de vigtigste mål. Fjern ethvert mål, der ikke kan ændre en beslutning.
Trin 2: Notér udgangspunktet, og sæt et mål og en periode
Nu har I fire til seks mål. Næste skridt er at sætte et tal på hvert enkelt, før nogen åbner Figma.
Hent udgangspunktet fra det værktøj, I også måler med bagefter. Brug samme kilde, samme hændelser og samme filtre som efter lanceringen.
Skriv dato og datagrundlag ned. Notér hvornår tallet er trukket, og hvor mange besøg eller ordrer det bygger på. En gennemførelsesrate på 62 % ud fra 40 besøg er ikke et udgangspunkt. Det er en tilfældighed.
Sæt målet i forretningstermer. I stedet for "forbedr frafaldet med 15 %" skriver I fx "sænk frafaldet i checkout med 4 procentpoint, hvilket svarer til ca. 60 ekstra ordrer om måneden ved nuværende trafik". Regn tallet ud fra jeres egne data, aldrig fra et blogindlæg.
Vælg en periode, der dækker en hel salgscyklus. Notér udsalg, prisændringer og kampagner i perioden, så de dage kan sorteres fra i stedet for at blive bortforklaret bagefter.
Definér på forhånd, hvad der tæller som en fiasko. Skriv ned, hvilket resultat der er en fiasko, og hvad der udløser en ny runde. En plan uden en fiasko-grænse bliver altid læst som en succes.
Trin 3: Sæt målingen op, mens der bygges
Lav hvert mål om til en hændelse med et navn, en udløser og de oplysninger, den skal sende med. Giv specifikationen til udvikleren i samme sprint som designet, ikke som en opgave efter lancering.
Test alle hændelser på et testmiljø, før siden går live. Hvert vigtigt trin skal registreres én gang, med de rigtige værdier, og dukke op i Analytics. Hold navne og definitioner ens med den gamle måling, ellers kan I ikke sammenligne før og efter.
På lanceringsdagen skriver I en note i Google Analytics med et link til måleplanen. Så ved alle, der kigger på grafen et halvt år senere, hvad der skete og hvornår. Gør målingen til en del af "færdig": et forløb er færdigt, når det kan måles, ikke bare når det virker. Data fra de første uger efter lancering kan ikke hentes tilbage bagefter.
Trin 4: Vurder resultatet ud fra planen
Sæt datoen for evalueringen i kalenderen, før I lancerer, og læg den på måleperiodens slutdato. Inviter alle, der godkendte briefen.
Start med den sammenligning, planen lægger op til: udgangspunkt over for mål, ét mål ad gangen. Fortæl hvilke trin der flyttede sig, og hvilke der ikke gjorde, i stedet for at koge det hele ned til én dom. En checkout, der blev bedre, mens kontaktformularen stod stille, fortæller jer, hvor I skal kigge næste gang. "Redesignet virkede" fortæller jer ingenting.
Uændrede tal er information, ikke en fiasko. Hvis konverteringen holdt niveauet, mens henvendelserne til kundeservice faldt, har redesignet stadig tjent sig ind. Sig det med de ord.
Afslut mødet med to beslutninger: hvad næste runde skal teste, og hvilke mål der kan fjernes. Så forbliver planen kort nok til, at folk faktisk læser den.
Måleplanen, du kan sætte ind i briefen
Mål | Definition | Udgangspunkt | Målsætning | Periode | Hændelse | Ansvarlig |
|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemførte forløb (2-3 forløb) | Gennemførte / påbegyndte | [værdi, dato] | [mål] | [start-slut] | flow_start, flow_complete | [navn] |
Frafald i checkout | (Oprettede kurve - gennemførte køb) / oprettede kurve | add_to_cart, purchase | ||||
Frafald i formularer | (Påbegyndte - sendte) / påbegyndte | form_start, generate_lead | ||||
Lagt i kurv | Læg i kurv / produktvisninger | view_item, add_to_cart | ||||
Konvertering fra produktside | Køb / visninger af produktsider | view_item, purchase | ||||
Henvendelser til kundeservice | Henvendelser pr. 100 ordrer eller besøg, med årsag | support_contact | ||||
Omsætning pr. besøg | Omsætning / besøg | purchase, session_start |
Hold planen på én side, og gem den sammen med briefen. Udfyld felterne med rigtige tal, efterhånden som de kommer, så målene kan tjekkes uden nye forhandlinger.
Fem fælder, der får et godt redesign til at ligne en fiasko
Sæson. En lancering i november møder julehandlen, en lancering i februar gør ikke. Sammenlign med samme periode sidste år, eller skriv begrænsningen åbent.
Ændret trafik. En ny kampagne eller kanal ændrer, hvem der besøger siden. Det kan flytte konverteringen, uden at designet har gjort noget.
For mange ændringer på én gang. Ændrer I alt på tværs af mange forløb samtidig, kan I ikke sige, hvilken ændring der flyttede hvilket tal. Hold planen smal.
Pyntetal. Antal besøg, tid på siden og hvor langt folk scroller er kontekst, aldrig bevis.
Lånte tal. Gennemsnitstal for frafald i checkout, fx fra Baymard Institute, er gode som baggrund, men tjek dem på kilden, før de kommer ind i en brief, og sammenlign altid med jeres egne data. Et tal uden kilde er værre end intet tal.
Hvad du skal spørge dit designbureau om
Et bureau, der ikke kan vise jer en måleplan, før arbejdet starter, kan heller ikke vise jer, om arbejdet lykkedes. Et bureau, der beder om tallene, før det går i gang, tager ansvar for resultatet, uanset hvordan porteføljen ser ud. Prisen er beskeden: ét planlægningsmøde og lidt ekstra opsætning under udviklingen.
Hos Aarland er måleplanen en del af det første møde om UX/UI-design og nye hjemmesider, ikke en rapport til sidst. Vil du vide mere om, hvad der skal være klar, før udviklingen starter, så læs også hvad en klikbar prototype skal vise før udvikling.
Vær skeptisk over for enhver påstået forbedring, uanset hvem den kommer fra, hvis udgangspunktet, perioden og målingen ikke er beskrevet.
Konklusion: Tallene hører hjemme i briefen
En måleplan hører hjemme i briefen, ikke i evalueringen bagefter. Vælg fire til seks mål, før designet starter, med udgangspunkt, målsætning og periode, og test målingen, før I går live. Hold så evalueringen på den dato, I aftalte ved opstart.
Næste skridt: Sæt en måleplan på én side ind i jeres næste brief. Får I et tilbud på UX-design uden en, så bed om den, før I skriver under.
